Rotherdale Lady Laura

Rotherdale Lady Laura WD 157 / 96234 WSB

 

Født 1992. Kåret i 2 kl. A i 1999 med følgende beskrivelse:

 

God type. God bredde og dybde. Godt hoved, men mangler welsh præg. Ret kort og tyk hals. God skulder. God overlinie. God ryg, god lænd godt kryds. Gode lemmer. Bevægelsen god, men ponyen "taber" baagbenene.

 

Vi købte Laura af stutteri Chopin i 1998, da vi havde mistet vores første cob hoppe, Dorthealyst Radiance. Hun var tilredet, hvilket var vigtigt for os, da vi havde brug for en pony der både kunne rides af vores døtre, og samtidig kunne anvendes i avlen.

 

Laura fik 3 føl hos os inden vi i slutningen af 2002 solgte hende til Annelie Andersson i Sverige. Den første var Aberlour Larrikin, der med valget af Geler Cymru Ddu som hingst, blev halvbror til Aberlour Red Ivanhoe. Han kom til Sverige som 1 årig og opnåede kåring i 2015 i en alder af 15 år! Lauras næste føl blev Aberlour Lamia, der ligesom Larrikin var ren sec. D. Det sidste føl Laura fik her, inden hun blev solgt til Annelie var Aberlour Luanda, en meget smuk blanksort hoppe efter sec. C hingsten Parvadean Reaction. Desværre mistede vi Luanda som to-årig på grund af en dyrlæges fejlbehhandling. Luanda havde en kort, men meget succesfuld showkarriere i det forår hun fyldte to år. Det blev til en titel som Best In Show ved Jysk Plageskue og reserve BIS ved Nordjysk Plageskue.

 

Laura lever endnu i bedste velgående hos Annelie, og har givet en perlerække af gode hoppeføl på stutteri Särken. Hun har været udstillet et par enkelte gange i Sverige og der opnået guldmedalje.

 

Lauras mor er den meget succesfulde hoppe Tydfil Magic Princess, som er 4-dobbelt vinder på Royal Welsh Show.

 

Rotherdale Lady Laura med

Aberlour Luanda, 2002

Rotherdale Lady Laura med

Aberlour Lamia, 2001

Rotherdale Lady Laura i 1999