Salg

Ponyer til salg


Vi har for tiden kun en enkelt pony til salg, men vi har ikke travlt med at komme af med ham. Det drejer sig om vallakken Aberlour Gwynfor. der er født i maj 2021. Lige nu gør han stor nytte her som legekammerat for vores hingsteføl Aberlour Gawain, og derfor skal han helst blive her til foråret 2024, hvor han er 3 år og så småt kan begynde træning som ridepony.


Han kommer med 99 % sikkerhed til at holde kategori 3 mål på højst 130 cm. Hans mor er vores stamhoppe Aberlour Gwalia, som er flere gange supreme champion. Gwynfor har flere halvsøskende, som  er aktive i ridesport som gode børneponyer. Det drejer sig om Ginette, Gilbert, Gadfly og Gwyneth.


Ginette er især brugt til springning, men nu er hendes rytter blevet for gammel til at starte ponyklasser. Gilbert er dressurpony. Og sammen med hans rytter Silke, gør han det så godt, at han i august 2023 opnåede en 4. plads ved DM i dressur for kat. 3 ponyer. Gadfly startede som dressurpony, men ved ejerskifte i efetråret 2022 kom han til en springrytter, og har startet flere springstævner med flotte resultater. Gwyneth er en alsidig hoppe, der starter både dressue, spring, engelske rideklasser og agility for hånd med søstrene Karla og Frida, der nu har haft hende i 3 år.


Vi tror at Gwynfor bliver en ligeså fremragende børnepony som sine halvsøskende. Han har temperamentet, eksteriøret og bevægelserne til at opfylde ethvert formål, når han bliver gammel nok til ridning.



Gwynfor i sommeren 2022, 1 år gammel.


Gwynfor foråret 2023, 2 år gammel