Aberlour Gadfly

Aberlour Gadfly 98543 WSB


Født 30. maj 2014.


Gadfly er helbror til champion-hoppen Gaia, og er en næsten klonisk kopi af hende. Samme farve og aftegn, samme smukke udtryk og gnist i blikket, samme "her-kommer-jeg" attityde. I hans første halve leveår var han et forsigtigt føl, som ikke gerne ville være i menneskehænder. Det har heldigvis ændret sig hen ad vejen og i dag er han tillidsfuld og  kommer frivilligt når man går ud på folden til ham.


Han har været showet to gange i det helt tidlige forår 2015, hvor han var knapt et år gammel. Resultaterne var vi fint tilfredse med. Ved Mountain & Moorland fik han 9 i type og i alt 41 point. Ved welshforeningens hingsteshow fik han 8 i helhed. Men vigtigst af alt, så fik han erfaring med at komme væk hjemmefra, hvilket har styrket ham psykisk.


I 2016 er han udstillet to gange; først på Mountain & Moorland i marts og senere på Roskilde Dyrskue i juni. Han er efterhånden blevet mere fortroliog med oplevelserne ude i byen og vi var meget imponerede af hvor godt han klarede de tre hektiske dage på dyrskuet.


I november 2017 blev han solgt til Maren Håkansson, som skal bruge ham som avlshingst.