Aberlour Gentleman

Aberlour Gentleman


Født 14. april 2019.


Gentleman blev født kort før midnat på sin mors 15 års fødselsdag. Så kan det da ikke være meget flottere. Ja, det skulle så lige være, at han ved fødslen så ud til at være SORT! Mange sorte heste er musegrå ved fødslen og i den første tid bliver farven lysere. Lige nu er det svært at vurdere om han er rigtig sort eller det man vil kalde sortbrun. Men flot, det er han, med fire næsten ens sokker og en fin blis.


Mor er Aberlour Gwalia og far er Brynithon Teifon, der begge er flere gange champion. Gwalia er desuden kåret i 1. klasse og det samme er mormoren Thorneyside Glamour Girl. Han er helbror til Aberlour Gwyneth, men de to har ikke meget lighed. Hun er rød stikkelhåret, med meget lys man og hale. Stamtavlen kommer her på siden, når han er blevet registreret i Welsh Pony & Cob Society 


Gentleman er til salg ved fravænning. Han er ud af gode og træfsikre blodlinjer, så der er mange anvendelsesmuligheder for ham som enten et muligt avlsemne (det må fremtiden vise) eller som ride- eller kørepony. Han bliver under alle omstændigheder et fint blikfang, når han har fået sin rigtige farve efter pelsskiftet til efteråret.