Aberlour Gadfly

Aberlour Gadfly 98543 WSB


Født 30. maj 2014.

Far: Coedeneirin Reflect WCH 32

Mor: Aberlour Gwalia WC 105

Morfar: Rytterbjergets Infinity WCH 13


Gadfly er helbror til champion-hoppen Gaia, og er en næsten klonisk kopi af hende. Samme farve og aftegn, samme smukke udtryk og gnist i blikket, samme "her-kommer-jeg" attityde. I hans første halve leveår var han et forsigtigt føl, som ikke gerne ville være i menneskehænder. Det har heldigvis ændret sig hen ad vejen og i dag er han tillidsfuld og  kommer frivilligt når man går ud på folden til ham.


Han blev showet to gange i det helt tidlige forår 2015, hvor han var knapt et år gammel. Resultaterne var vi fint tilfredse med. Ved Mountain & Moorland fik han 9 i type og i alt 41 point. Ved welshforeningens hingsteshow fik han 8 i helhed. Men vigtigst af alt, så fik han erfaring med at komme væk hjemmefra, hvilket har styrket ham psykisk.


Som 2-årig blev han udstillet to gange; først på Mountain & Moorland i marts og senere på Roskilde Dyrskue i juni. Han er efterhånden blevet mere fortrolig med oplevelserne ude i byen og vi var meget imponerede af hvor godt han klarede de tre hektiske dage på dyrskuet.


I november 2017 blev han solgt til Maren Håkansson, som brugte han i avlen en sæson eller to. Siden videresolgtes han, først til Viktor Holm Nielsen, som blev hans første rytter og red små dressurklasser på ham. Og da Viktor fik for lange ben blev det Nikoline Plambeck der fik et par gode år med Gadfly som springpony.


Nikoline faldt for aldersgrænsen til kat. 3 pony ved udgangen af 2025, og Gadfly er nu udlånt til en ny lille rytter, Nora Palu, der har de bedste forudsætninger for at lære at ride, da hendes far uddanner springheste.


Nora og Gadfly havde deres stævnedebut sammen den 29. juli 2026 og sprang 50 cm fejlfrit på en bane, som flere af de deltagende heste og kat. 1 ponyer fejlede på

Gadfly i dressur med Viktor i 2022 til venstre.  Og med Nikoline i springning i 2023 og 2024 midt og til højre

Gadfly på Roskilde Dyrskue som 2 års hingst og hjemme på fold 

Gadfly som henholdsvis 1 uge, halvanden måned og tre måneder gammel